Road Trip: Alligatorer, Crawfish og St. Paddy's Day

Så har vi været til St. Patricks Day i New Orleans. Vi sov i bilen og er overraskende udhvilede. Lige bortset fra Meyer som blev væk fra flokken og som først kom til bilen 5 timer efter vi andre havde lagt os til at sove.

Vi havde planlagt at vi ville se St. Patricks paraden i New Orleans, men da vi vågnede havde Rob sat gang i den helt store morgenmad med hjemmelavede pølser og brasede kartofler. Rob er en fremragende kok så maden smagte fantastisk. Så vi endte med at komme en halv time efter paraden startede i stedet for at komme 1 time før som vi ellers havde planlagt. Vi havde hørt at det var en 1 timers parade, så vi var lidt nervøse for helt at misse det. Men efter at vi havde siddet på balkonen til en tilfældig husfest i 3 timer og paraden stadig kom trillende forbi var vi overbeviste om at vi ikke var gået glip af noget. Husfesten blev holdt i et 3 etagers hus med balkon, gratis, grøn mad, gratis grøn øl og 95 % alc. vol. vodka. Vi var ikke som sådan inviteret, men det var vidst de færreste der var det.

Før husfesten fandt vi vores nye ven Aldo. Aldo viste os rundt i det franske kvarter for 3 dage siden og tog os med på alle de gode barer. Han var dog ikke meget værd til paraden. Hans kone var gået fra ham, så han havde drukket sorgerne væk og kunne knap nok gå. Så han blev sendt hjem i seng.

Vi bor hos Meyers værtfamilie fra da han var udvekslingsstudent. Det er nogle utroligt flinke mennesker. Rob, Gretchen og deres 2 børn Joshua og Christina. Rob er hjemmegående, så det er ham der laver maden og i forgårs fyrede han op under det helt stor crawfish gilde. Crawfish minder lidt om små hummere. De blev kogt i en kæmpe gryde sammen med pølser, hele løg og hvidløg, svampe og kartofler og så en masse krydderriger. Det hele blev kastet ud på et bord og så stod man ellers der og pillede crawfish og spiste til man havde svært ved at gå. Der kom nogle gæster der havde deres 3 meget musikalske børn med. De spillede cajun musik for os og det hele var meget autentisk cajun i det hele taget, med udendørs køkken og det hele. Cajunmadkulturen går meget ud på at have det sjovt mens man laver maden.

Før vi tog til Rob og Gretchen besøgte vi nationalparken Everglades. Der var så mange alligatorer at de næsten lå ovenpå hinanden. Det var et dejlig sted og det var rart at komme lidt væk fra byen og alle flyvemaskinerne som både larmede i Miami og på Key West.

I dag skal vi en eller anden byfest hvor Christina skal holde en tale fordi hun blev årets crawfish queen. Det bliver noget med masser af livemusik og mad. I morgen har Rob snakket om at tage os med ud på hans båd og sejle i sumpen. Vi glæder os.