The East Coast

The East Coast

Nu er det ved at være tid siden, vi sidst har uploadet noget, så her kommer en lang en.

Besøget i Virginia Beach blev lidt af en fest. Planen var oprindeligt, at blive der en enkelt overnatning, men det var svært at sige nej, når vi blev lokket med en masse godt selskab og sprut. Selvom vores nye venner skulle på arbejde kl. 8 næste morgen (den officielle mødetid i hvert fald), var de ikke bange for at vise os, hvordan de festede. Så stod den ellers på beer pong, flip cup, super smash brothers og en masse andre drukspil. Hertil skal det siges, at Anton og Jesper naturligvis stadig er ubesejret beer pong mestre.

Næste stop var Washington DC, hvor vi tilbragte de næste 3 overnatninger. Det meste af tiden i W.DC gik ved the national mall, hvor vi slentrede frem og tilbage mellem de forskellige museer(Smithsonian) og memorials. Vi så bl.a. Air and Space museum, National museum of Natural History, Lincoln memorial osv. The National Mall er stor park(græsbane) omringet af Smithsonian museer, memorial, The White House og The Capitol Hall, hvor vi mødte en gruppe folk, der demonstrerede mod omskæring af babyer. En af dem var en mand, der følte stort afsavn pga. sin mangel på forhud, som var blevet ham frataget som spæd af sine onde, onde forældre. Der var en sjov tradition med at lufte sin drage ved The National Mall, så om lørdagen, da solen kom frem, var der drager over det hele. Washington var lidt skuffende på den måde, at det var meget præget af business og havde meget lidt byliv. Vi tog til Georgetown og gik lidt rundt. Det var en meget fin bydel med en lille kanal, nogle små gader og nogle små, fine butikker.

Obelisk(fallos) med drager ved The National Mall. 

Lincoln's crib

Rumfærgen der har været på flest ekspeditioner

Efterfølgende tog vi til Newark, Delaware, hvor vi tilbragte to dage uden at lave synderligt meget. Vi tog til et outlet og shoppede. Dette var ganske praktisk at gøre i Delaware, da de ingen sales tax har. Dagen efter skiftede vi olien på bilen for første gang og udskiftede oliefilteret. Dette forløb uden problemer, bl.a. fordi vi havde en Autozone lige ved siden af, til at give os lidt info, som bl.a. hvor meget olie, der skulle på bilen. Dette var desuden stedet, hvor vi startede vore boycut mod Maccen… Der er nu gået 6 dage, 17 timer og 4 minutter siden vores sidste måltid på Maccen, og abstinenserne hober sig op.

Så gik turen til NYC, hvor vi havde fire overnatninger på et hostel, hvor vi delte værelse med to andre. Selve hostellet var fint, vi havde seng, badeværelse og et fælles køkken. Vi boede på Queens, hvilket betød at vi tog metroen frem og tilbage til Manhatten hver dag.

Onsdag havde vi besluttede os for IKKE at være fulde, bare for at prøve noget nyt. 2½ flaske whiskey og 12 øl senere sad vi i metroen. På vej i byen. Med vores nye hjemløse ven. Vi havde besluttede os for se Times Square, mens det var mørkt. Så der stod vi af metroen. Der var en politistation lige ved Times Square, hvor Meyer (stangstiv) besluttede sig for at få nogle nye venner. ”Vennerne” var ikke just imponeret over Meyers taleevner og smed ham derfor væk. Herefter skulle vi selvfølgelig se, hvordan bylivet var. Vi tog på nogle forskellige bar, inden vi tog metroen hjem. I metroen skulle vi selvfølgelig vise de andre, hvordan man sang danske fællessange. Så den stod på Ole sangen, Det bedste fra Drengene fra Angora, Anden - hestevisen og andre udødelige klassikere.

Udsigten fra Empire State.

Fredag var tømmermændene væk, så vi besluttede os for IKKE at være fulde igen. 2 flasker senere takkede Jesper pænt NEJ til Coke på toilettet på baren, vi var havnet på. Hvorefter vi besluttede, at det var en god ide at komme videre. En flink fyr vi mødte udenfor anbefalede os baren/klubben ’The Mean Fidler’, hvor han kendte ejeren. Han sendte straks billeder af os for at få os ind. En halv time senere sad vi alle med en fadøl i hånden. Der gik ikke mere end 5 min før, at Meyer havde opdaget deres karaoke anlæg neden under og kom derfor straks på ventelisten. En times tid senere var spotlightet på Meyer og melodien til The ring of fire - Johnny Cash startede. Der gik ikke længe før vi så en ven i nød, og derfor joinede resten af The Danish Guys ham på scenen. Et par timer senere besluttede Tobias at synge en smuk sang til sin kæreste. Anton hoppede hurtigt med på ideen og her ser i resultatet:

                      Klokken var fem og vi bliv smidt hjem. Den stod på noget dansk mad(kebab) inden vi tog helt hjem. I metroen tabte Meyer en stirringskonkurrence med en sovende mand (vi havde fået af vide, at vi skulle være frygtløse i metroen og ikke lade folk nedstirre os).

New Yorks dame. 

Men bare rolig forældre. Vi har også været rigtige turister. Vi fik set The Metropolitan museum of art, kom op i Empire State, tog en lur i Central Park, var på madjagt i China Town og hvad der ellers hører til. Ellis Island og Statue of Liberty var desværre lukket pga. orkanen Sandy.

Da vi skulle forlade NYC beklagede Funkers sig en smule. Efter grundig undersøgelse fandt vi ud af, at vi havde kørt rundt med for lidt kølervæske, hvilket lugtede en smule. Derudover dryppede servostyringsvæsken også lidt, så der blev vi en smule nervøse. Heldigvis fandt vi hurtigt noget kølervæske og noget servostyringsvæske, og så var vi ellers på vejen igen.

 Næste stop var Niagra falls. Desværre var vi så meget off season, at mange af de gode udsigtspunkter var lukket grundet sne. Så storslået som vandfaldet end er, er det en smule antiklimatisk stedet det ligger. Man kører igennem en kedelig by, og pludselig er man der. En skam at det ikke ligger ude i noget flot natur. Til gengæld var det sjovt at se de store isklumper flyde igennem vandfaldet.

Kun de flotteste billeder bliver uploadet på bloggen. Excitement!

Den oprindelige plan var egentlig at tage til Canada, men da vi stadig havde den midlertidige nummerplade, og stadig ingen registrerings papir, besluttede vi os for at køre vest på i stedet. 

Great Smoky Mountains

Så har vi været på hike i Great Smoky Mountains. Vi var lidt skeptiske da vi ankom midt om natten og fandt ud af at hovedvejen ind til nationalparken var lukket. Vi tænkte at nationalparken måske var lukket for sæsonen.

Dagen efter fandt vi et visitorcenter og fandt ud af at det godt nok var off season, men at der stadig var masser af mulighed for at vandre. Grunden til at hovedvejen var lukket var et landslide på 200 fod. De var lidt skeptiske i forhold til vores tøj, da vejrudsigten lovede sne og både Anton og Tobias stod i løbesko, men vi sagde at vi var fra Danmark og vant til lidt af hver.

Den første dag krydsede vi Mount Sterling bjergryggen. Den er ca. 1,5 km høj og det var noget der kunne mærkes i lårene. Da vi kom frem var det omkring frysepunktet, kondiskoene var gennemblødte og der var sne alle vegne. Vi fik hurtigt lavet et bål, slået teltet op og hængt vores ting op i bjørnelinen. Aftensmaden var ligesom alle andre dage (både frokost og aftensmad) i The Smokys frysetørret og velsmagende. Vi havde ikke set et eneste menneske siden vi tog afsted, så Meyer mente at det var sikkert at ordne hvad der ind imellem skal ordens ganske tæt på stien. Kort efter kom vores fremtidige vandrekammerater forbi. Meyer hilste med et howdy og det lod til at de var ganske underholdt. 

Dagen efter vandrede vi tilbage op på Mount Sterling, men denne gang gik vi helt til toppen (1740 m). Vi sov på den højest beliggende campsite i The Smokys. Der var et brandtårn som rangerne brugte til at spotte skovbrand i gamle dage. Det var fantastisk at sidde på toppen af taget og ryge sin pibe mens man kiggede ud over nationalparken. Mens vi havde det aller bedst fløj der er stor ørn lige hen over hovedet på os.

Den sidste nat i selve parken regnede det helt vildt og det stoppede ikke da vi ellers mente at det var tid til at komme ud af teltet. Så vi kom lidt senere af sted end først ventet, men det klarede op i løbet af dagen og efter en fitty fitty med havregrød og sukker var vi godt kørende.

Vi havde godt nok reserveret plads på en campingplads i udkanten af parken til den sidste nat, men da vi kom frem før ventet, skyndte vi os at køre ud til en McDonalds og fandt derefter et motel med bad og tørre senge.

Alt i alt var det en meget kold, våd, hård og utrolig god vandretur. Vi er dog blevet lettere trætte af posemad.

Nu er vi på vej til Virginia Beach for at møde nogle venner vi mødte på Key West. Herefter går turen til Washington DC og New York City. 

Et hult træ vi klatrede igennem

Udsigten fra brandtårnet

En kold og våd morgen

En lækker burger da vi kom tilbage fra tur.

Rob og Gretchen

Så er vi kørt fra Rob og Gretchens hus. Det er forhåbentlig ikke sidste gang vi ser dem, for det er nogle fantastiske mennesker. Vores tid hos dem er gået med bådtur på sump, ATV-kørsel, håndvåben, masser af dejlig mad, øl, pool og anekdoter fra det virkelige liv. Vi er spændte på om vi overhovedet kan klare os selv efter at være blevet forkælet i den grad. Det var virkelig godt. Af mindre gode ting kan nævnes at Anton samme dag mistede sine briller og løbesko. Løbeskoene faldt af taget på bilen da vi kørte og brillerne faldt i havnen da han steg af båden. Men det ville være barnligt at træde i det, så det er ikke noget vi snakker om længere.

Anton der prøver at finde sine Rayban solbriller med en kraftig magnet på 3 meter dybde.

Alligatorer, Crawfish og St. Paddy's Day

Så har vi været til St. Patricks Day i New Orleans. Vi sov i bilen og er overraskende udhvilede. Lige bortset fra Meyer som blev væk fra flokken og som først kom til bilen 5 timer efter vi andre havde lagt os til at sove.

Vi havde planlagt at vi ville se St. Patricks paraden i New Orleans, men da vi vågnede havde Rob sat gang i den helt store morgenmad med hjemmelavede pølser og brasede kartofler. Rob er en fremragende kok så maden smagte fantastisk. Så vi endte med at komme en halv time efter paraden startede i stedet for at komme 1 time før som vi ellers havde planlagt. Vi havde hørt at det var en 1 timers parade, så vi var lidt nervøse for helt at misse det. Men efter at vi havde siddet på balkonen til en tilfældig husfest i 3 timer og paraden stadig kom trillende forbi var vi overbeviste om at vi ikke var gået glip af noget. Husfesten blev holdt i et 3 etagers hus med balkon, gratis, grøn mad, gratis grøn øl og 95 % alc. vol. vodka. Vi var ikke som sådan inviteret, men det var vidst de færreste der var det.

Før husfesten fandt vi vores nye ven Aldo. Aldo viste os rundt i det franske kvarter for 3 dage siden og tog os med på alle de gode barer. Han var dog ikke meget værd til paraden. Hans kone var gået fra ham, så han havde drukket sorgerne væk og kunne knap nok gå. Så han blev sendt hjem i seng.

Vi bor hos Meyers værtfamilie fra da han var udvekslingsstudent. Det er nogle utroligt flinke mennesker. Rob, Gretchen og deres 2 børn Joshua og Christina. Rob er hjemmegående, så det er ham der laver maden og i forgårs fyrede han op under det helt stor crawfish gilde. Crawfish minder lidt om små hummere. De blev kogt i en kæmpe gryde sammen med pølser, hele løg og hvidløg, svampe og kartofler og så en masse krydderriger. Det hele blev kastet ud på et bord og så stod man ellers der og pillede crawfish og spiste til man havde svært ved at gå. Der kom nogle gæster der havde deres 3 meget musikalske børn med. De spillede cajun musik for os og det hele var meget autentisk cajun i det hele taget, med udendørs køkken og det hele. Cajunmadkulturen går meget ud på at have det sjovt mens man laver maden.

Før vi tog til Rob og Gretchen besøgte vi nationalparken Everglades. Der var så mange alligatorer at de næsten lå ovenpå hinanden. Det var et dejlig sted og det var rart at komme lidt væk fra byen og alle flyvemaskinerne som både larmede i Miami og på Key West.

I dag skal vi en eller anden byfest hvor Christina skal holde en tale fordi hun blev årets crawfish queen. Det bliver noget med masser af livemusik og mad. I morgen har Rob snakket om at tage os med ud på hans båd og sejle i sumpen. Vi glæder os.

En dejlig hotdog i Everglades

En alligator der slet ikke har travlt

Mange alligatorer der slet ikke har travlt

Crawfish nok til at mætte en landsby

Mærker efter natlig aktivitet på vore dejlige bil. Ingen ved hvor det kom fra, men vi er stolte af funkers for hans scoring

Crawfish party

Cajun musik når det er bedst

Key West & Funkers

I mandags fik vi vores elskede Funkers(forklaring følger). En Mercury Villager, 2002, 3.3 L, V6 med vand som sprinklervæske og et rat, der har sit eget liv. Til den nette sum af 4401$.
Den første tur var til Miami Beach, hvor vi kastede en masse bold og viste de lokale, hvordan man træner. 

 Her ses Funkers rumlige bagdel. Navnet kommer fra klassikeren 'bonkers' og så det faktum, at bilen har lidt fungus.

Miami Beach - schooler de lokale i some american football. 

 Vores første camping, mellem Everglades og Miami. Et af de første måltider, som ikke var junkfood.

 Til en tilfældig koncert på Key West farer vi vild fra hinanden, hvor Jesper og Tobias løber ind i nogle lokale gutter. Vores åbningsreplik var: "De danske piger er de bedste", hvorefter diskussionen startede.
De lovede, at vi ville komme med til en hus fest i nærheden, give et lift hjem og scuba dive dagen efter, æg og bacon til morgenmad, lækre burgere til frokost.  Og så var de forresten treasure hunters og for nyligt fundet en genstand til 5,8 mio $. Det viste sig at være sandt. Kl. lort om morgenen(med tømmermænd) kom Gavin forbi og hentede os. Vi tilbragte dagen hos dem, hvor vi skrabbede undersiden af deres båd med scuba gear.

 Meyer suitede up. Vi fik svømmede lidt med en søko, som ville inspicere vores glimrende arbejde.

 Vi fik en masse gratis lækre fisk af vores treasure hunters, som vi fileterede.

 En lion fish, "poisonous as fuck" og hvis man blev stukket ville man "be hating your life".

Her er en af piggene, som sad hele vejen ned langs ryggen på lion fish'en.

 En pelikan, der fik sin aftensmad fra os.

 Gruppebillede med Gavin og Mike.

 Vi nyder solnedgangen på mallory square, Key West.

Nogle håndrullede cubanske bad boys. 

 En dag på en state park på Key West, hvor vi snorklede en smule. Vi blev hurtigt populære på stranden på grund af vores fried fish, som vi lavede på trangriaen.

Slum og brugte biler

Hej alle jer der sidder hjemme i lille, lettere kølige Danmark.

Vi har det dejligt her i Miamis slum. Vi kom fint herned og der har ikke været nogle særlige problemer indtil nu. Vi havde dog svært ved at finde vores hotel og endte derfor på en mindre sight seeing i Miamis dystre slum. Vi har brugt de første dage på at lede efter bil, og det synes vi går rigtig godt. Vi er nemlig rigtig gode til at kigge på biler og ved rigtig meget om dem...

Vi har set os lune på en Minivan (Mercury Villager) ved navn Funkers (fordi den har svamp (og det rimer på bonkers)). Pt. befinder vi os midt i et trekantsdrama mellem vores forhandler Manny Granda og vores elskede mekaniker Mr. Fuck You Manny. Forhandleren mener bilen er tip top, hvorimod Mr. Fuck You Manny mener, at bilen er noget værre lort.

Vores første nat på Knights Inn

Et billede af vores dejlige lejebil (man skal kigge godt efter)

Gays at the beach

Good times at Miami Beach

Vores (forhåbentlige) fremtidige bil